Annonce – Dato 28 nov 2024
Den ideelle interimsløsning for en sikker, effektiv og energirigtig byggeproces.
De rå betonvægge til Nordsjællands nye supersygehus er beklædt med isolerende termoplader, som skal sikre en optimeret og sikker byggeproces. Her kommer termopladernes nyttige egenskaber særligt til gavn, når ønsket er høj sikkerhed og besparelser på energiforbruget.
Den rette afdækning er altafgørende for enhver byggeplads når der skal implementeres en sikker og effektiv arbejdsgang. Uanset om det drejer sig om en stor kommerciel byggeplads eller en mindre renovering, bør entreprenører og bygherrer altid prioritere afdækning som en integreret del af deres arbejdsplaner for at skabe et sikkert og produktivt arbejdsmiljø. Her kan en interimsløsning med termoplader være den oplagte løsning, når både sikkerhed, beskyttelse af materialer og optimering af byggeprocessen er en høj prioritet.
Termoplader er ikke kun forbeholdt tagløsninger på bygninger. De anvendes også i stor stil som afdækning på byggepladser. Det skyldes hovedsageligt pladernes isolerende egenskaber og gode lysgennemgang, som bidrager til en fornuftig energireduktion.
En facadeaflukning med termoplader sender først og fremmest et professionelt signal udadtil, idet aflukningen vidner om en høj prioritering af arbejdernes sikkerhed. Pladerne reducerer risikoen for potentielle farer og arbejdsulykker, som kan opstå på og uden for byggepladsen, for både arbejderne og forbipasserende på gaden.
Den høje sikkerhed skyldes, at termoplader består af polycarbonat, som er et yderst slagfast og brudsikkert materiale. Fordi der er tale om et solidt materiale, fremfor f.eks. afdækning med folie, kan man sige at pladerne fungerer som en slags barriere mellem byggepladsen og det offentlige område. Det betyder bl.a. at uautoriseret adgang til byggepladsen kan forhindres, samtidig med at afdækningen også reducerer støj og støv, hvilket kan minimere forstyrrelser og gener for offentligheden.
Størrelsesmæssigt er termoplader meget fleksible. Vi lagerfører flere standardstørrelser, og har mulighed for at tilskære pladerne til individuelle mål. Der er til afdækningen på sygehuset brugt RIATHERM 6 mm termoplader, leveret på mål, som en komplet løsning. Pladernes lethed har i øvrigt betydet, at der har skulle bruges færre kræfter og arbejdstimer til selve monteringen. Det kan være en stor fordel, særligt når der er tale om større facader, da det potentielt kan minimere omkostningerne til byggeprocessen. Se komplet monteringsvejledning og datablad.
Forskellige vejrforhold såsom regn, sne og blæst kan medføre forsinkelser i byggeprocessen. For at undgå forsinkelser og spildtid, forårsaget af vejret, er afdækning med termoplader en rigtig god løsning. Isoleringsværdien i pladerne bidrager nemlig til, at varmen holdes inde. Det har dels betydning for tørreprocessen, som kan påbegyndes tidligere, samt et reduceret varmeforbrug under byggeprocessen. Derudover tillader pladerne naturligt dagslys at trænge ind, hvilket ligeledes har positiv effekt på energiforbruget, idet udgifterne til strøm kan reduceres. Alt i alt sikrer pladerne en effektiv byggeproces, med mindre spildtid og færre omkostninger.
Yderligere information: www.rias.dk, tlf. 46 77 00 00.