Annonce – Dato 17 sep 2024
Et holdbart materiale med respekt for nutidens byggekrav
Traditionel byggepraksis har i mange år fulgt en lineær model, hvor materialer blev udvundet, brugt og derefter smidt væk. En ”brug-og-smid-væk”-tendens, som byggebranchen siden har gjort op med, bl.a. ved at skærpe CO₂-kravene. Både nu og i fremtiden.
Behovet for at konstruere bygninger ud fra et mere cirkulært bygningsprincip, hvor der tages højde for hele bygningens livscyklus, har skabt en interesse for at bruge materialer, som ikke kun begrænser sig til ét byggeri. Enten ved at materialerne kan genbruges i andre byggerier, eller at de kan genanvendes.
Termoplader er et innovativt produkt, som udover at være 100 % genanvendeligt også kan anvendes i mange typer af konstruktioner op til flere gange. Et eksempel på dette, er bryggeriet Braunstein i Køge, hvor der er anvendt facadepaneler i polycarbonat.
Pakhuset Braunstein i Køge, vinder af ’Årets Byggeri 2021’ i kategorien Erhverv
For et byggeri som Braunstein, hvor der er en risiko for, at bygningens levetid bliver kort, er termoplader et attraktivt materialevalg. De er både lette, nemme at montere og har med det smarte samlingssystem (fer og not) sikret en hurtig montering, idet der kun skulle monteres aluprofiler i kanten af taget. Det giver en flot finish uden synlige samlinger, og gør det muligt at skille materialerne ad, hvis f.eks. en plade skal udskiftes eller pladerne skal fjernes helt.
Fordi termoplader kræver minimal vedligeholdelse, er de også en omkostningseffektiv løsning på lang sigt. Pladerne er modstandsdygtige over for UV-stråler og gulner derfor ikke af solens nedbrydende stråler. Derudover yder de en effektiv beskyttelse mod både varme og kulde. Termoplader har en fremragende isoleringsevne, hvilket betyder, at de kan bidrage til at reducere varmeudgifterne. Ved at minimere varmetabet gennem bygningsskallen kan termopladerne bidrage til at holde indendørstemperaturer stabile, hvilket mindsker behovet for opvarmning i kolde perioder. Derudover er pladerne designet til at lade naturligt dagslys passere, hvilket betyder, at behovet for kunstig belysning mindskes i dagtimerne. Dermed skaber pladerne et behageligt og naturligt lysindfald, som ikke kun sparer penge på elregningen, men også forbedrer det indendørs miljø.
Udover den lange levetid, har termoplader en utrolig brudstyrke, som gør materialet stærkere end glas. Termoplader kan modstå slag, som ellers ville få glas til at revne. Denne robusthed gør produktet til et ideelt valg til byggerier i stormfulde miljøer, afdækning (interimsløsning) på byggepladser eller til andre typer af energieffektive byggerier.
Trods deres styrke så er termoplader langt fra tunge. Den lave vægt gør dem både nemme at håndtere og installere, hvilket reducerer tid og omkostninger i byggeprocessen. Det samme gælder bearbejdningen af materialet, idet pladerne nemt kan tilskæres og tilpasses til specifikke mål. Det gør termoplader til en fleksibel løsning – både hvad angår design og anvendelse, da der ikke er behov for specialtilpassede materialer, men pladerne blot kan tilpasses efter behov.
Børnehuset Hundested, 16 mm klar RIATHERM termoplader
Yderligere information: besøg os på rias.dk, eller kontakt os på tlf. 46 77 00 40.