En altan har en begrænset levetid, og når den bliver for gammel, kan det være nødvendigt at udskifte den – både af sikkerhedsmæssige og æstetiske årsager. En ny altan kan forbedre ejendommens udseende, øge boligværdien og skabe et endnu bedre uderum. Hos Altan.dk hjælper vi jer gennem hele processen fra nedtagning til design og montering af en ny og sikker altanløsning.
Uanset om I har fået foretaget en tilstandsvurdering af jeres nuværende altaner eller blot kan se behovet for en udskiftning, står vi klar til at hjælpe jer i gang. Vi besøger gerne jeres ejendom, hvor vores altaneksperter vurderer muligheder og gennemgår jeres ønsker til de nye altaner. På baggrund af dette udarbejder vi et gennemskueligt tilbud, som vi gerne gennemgår med jer – enten fysisk, online eller via en videogennemgang, så alle beboere er velinformerede.
Afhængigt af deres tilstand kan de gamle altaner enten fjernes med det samme, hvis de udgør en sikkerhedsrisiko, eller demonteres i forbindelse med monteringen af de nye. Vi rådgiver jer om den bedste løsning til netop jeres projekt.
Altan.dk varetager hele myndighedsbehandlingen, så I slipper for besværet. Vi står for de nødvendige tegninger, statiske beregninger og kontakten til kommunen, så altanprojektet lever op til alle regler og krav. Vi udfører altid præcise digitale opmålinger af ejendommen for at sikre en gnidningsfri ansøgningsproces.
Jeres nye altaner produceres med fokus på kvalitet og holdbarhed. Vi anbefaler altid at bevare eksisterende elementer, hvis det er muligt, fx dørpartier i god stand, for at spare både ressourcer og omkostninger. Samtidig klargør vi alt det nødvendige udstyr, så montageprocessen forløber effektivt.
Når byggetilladelsen er på plads, og altanerne er produceret, går vi i gang med nedtagning og montage. Arbejdet foregår fra en mobil arbejdsplatform, som sikrer minimal gene for beboerne. De gamle altaner demonteres, og de nye monteres i flere trin – fra fastgørelse af det bærende stål til montering af bund, rækværk og eventuelt nyt dørparti. Vi sørger også for en pæn overgang mellem bolig og altan, så det færdige resultat fremstår flot og funktionelt.
Når altanerne er færdigmonteret, afleverer vi dem til jer. Hvis boligforeningen har en byggerådgiver tilknyttet, gennemføres en fælles gennemgang for at sikre, at alt lever op til forventningerne. Vi sørger desuden for oprydning og eventuel udbedring af skader forårsaget under arbejdet. Skulle der være noget, der skal justeres, kan det noteres på en bemærkningsseddel, så vi kan rette op på det med det samme.
Vi tilbyder både 1- og 5-årsgennemgange, hvor vi udbedrer eventuelle reklamationer. Det er jeres ansvar at invitere os rettidigt, så vi kan sikre, at jeres altaner forbliver i topform.
Nu kan du nyde din nye altan og skabe dit eget uderum. Skal du have inspiration til indretning? Vi har samlet en række tips til, hvordan du kan få mest muligt ud af din altan
Altan.dk er totalleverandør med stor erfaring fra tusindvis af altanprojekter
Når du indgår aftale med Altan.dk om at levere din nye altan, indgår du aftal...