Annonce – Dato 30 maj 2023
Kvalitet og holdbarhed var udgangspunktet, da Hans Carstensen Toft udviklede Alfix’ første fliseklæber, Alfix Universalmørtel. Kvalitet og holdbarhed er fortsat en del af Alfix’ dna, og derudover har direktør Anders Bertelsen Toft været drivende kraft i et stærkt fokus på miljø, arbejdsmiljø og samfundsansvar.
På billedet ses Anders B. Toft og Torben C. Toft. Foto: Søren Gylling, JFM.
Udgangspunktet var et lille kælderlokale i Kolding, hvor Alfix stifter Hans Carstensen Toft (1916-2003) startede virksomheden fra et lille kælderlokale i privatboligen tilbage i 1963. Fra 1970 og frem har Alfix’s hjemmebase været H.C. Ørsteds Vej i Kolding, hvor virksomheden gennem tiden tilkøbt 9 jordstykker/nabogrunde af forskellig størrelse, og til sommer aktiverer Alfix et nyt miljøcertificeret distributionscenter på H.C. Ørsteds Vej nr. 9.
Siden grundlæggelsen i 1963 har Alfix haft fokus på udvikling og produktion af produkter som gulvspartelmasse, fliseklæber og facadepuds. Det er stifterens barnebarn Anders Bertelsen Toft, der sammen med sin far Torben Carstensen Toft driver familieforetagendet, der i dag tæller 52 medarbejdere.
- Vi arbejder med kerneværdier som ansvarlighed og troværdighed både internt og eksternt, og vi har altid haft fokus på høj kvalitet ift. produkter og den medfølgende byggetekniske vejledning. I bund og grund handler det om ordentlighed og omtanke. I særdeleshed når vi taler om et sundt arbejdsmiljø for medarbejdere såvel som kunderne”, fortæller Anders Bertelsen Toft.
Alfix har siden 2000 arbejdet aktivt for mere miljø- og arbejdsmiljøvenlige produkter til byggeriet. Hos Alfix arbejder man fx med innovationsprocesser, der har ført til nye og mere fremadskuende produkter og systemer bl.a. med udvikling af PLUS-produkter i form af innovative og Svanemærkede fliseklæbere. Her er der både indtænkt mere miljø- og arbejdsmiljøhensyn for håndværkerne.
Alfix ProFix Plus (fliseklæber)
Alfix LetFix Plus (fliseklæber)
Alfix PlaneMix 90 Plus (støbemasse)
Indsatsen på miljøområdet er blevet anerkendt med Byggeriets Miljøpris i 2022 og 2012. Prisen uddeles af Danske Byggecentre, som også har nomineret de to Svanemærkede fliseklæbere: Alfix ProFix Plus blev nomineret i kategorien Byggeriets Klimapris i 2022, og Alfix LetFix Plus blev nomineret til prisen Effektivt Byggeri i 2023.
Ansvarlige ambitioner kræver handling, og således blev Alfix i 2022 Verdensmålcertificeret.
- Strategisk udvalgte Verdensmål og nøje udvalgte delmål danner ramme for vores aktiviteter. Det er en strategi med løbende initiativer og handlinger, som er dybt forankret i alle processer, beslutninger og udviklingen af nye produkter, siger Anders Bertelsen Toft og fortsætter:
- Måske kæmper vi billedligt talt en gang imellem over egen vægtklasse, men som dansk familieejet virksomhed vi vil gerne tage et medansvar for transformationen af byggematerialer i mere ansvarlig retning.
60 år er en milepæl, og team Alfix sender en kæmpe tak til alle leverandører, kunder, slutbrugere og samarbejdspartnere for støtten. Taknemmeligheden er stor for den fortsatte og stigende support, som Alfix møder i både Danmark, Sverige og Norge.