Annonce – Dato 16 mar 2023
I Danmark findes der mellem 38.000 og 50.000 altaner, der er så gamle og konstrueret på en sådan måde, at de er i risiko for at kollapse, hvis de ikke bliver udbedret eller udskiftet i tide.
I hundredvis af danske boligforeninger lurer en ubehagelig uvished, som kan virke uoverskuelig for ejer og udlejer at skabe sig et overblik over og som samtidig, i værste fald, kan medføre personskade og det der er værre.
Problemet er de mange tusinde gamle udkragede betonaltaner med udliggerjern, som blev bygget i perioden fra omkring 1900 til 1960’erne. Undersøgelser som Teknologisk Institut har lavet, viser nemlig, at op imod 50.000 altaner kan have nedsat bæreevne.
På billedet ses en klassisk altan med udliggerjern, af typen som ofte vil have nedsat bæreevne.
I slutningen af 2022 skulle retten i Kolding tage stilling til en ejendomsejers ansvar, efter en af hans altaner kollapsede i 2020 med fem unge, med store skader som følge. Sagen var anlagt som en civil retssag, fordi politiet tidligere havde vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale mod ejeren af bygningen efter straffeloven.
Efter en lignende ulykke i Nykøbing Falster i 2016 udgav bygningsreglementet.dk en vejledning som har til formål at “forberede altanejere bedre på den proces, der er forbundet med at identificere, vedligeholde og reparere altaner med udliggerjern” og denne vejledning blev afgørende for rettens konklusion", fortæller advokatfuldmægtig Christian Juul Belling fra Trolle Advokatfirma, som repræsenterede de tilskadekomne:
“Det udslagsgivende var, at jeg under retssagen kunne henvise til vejledningen fra 2017, som sagde, at hvis man oplever begyndende tegn på nedbrydning, er det en god ide at få en fagperson til at vurdere skaderne. Det havde bygningsejeren ikke gjort i dette tilfælde”.
Rettens konklusion blev således, at selv om bygningsejeren ikke kunne se, at altanen var i fare for kollaps, var der andre skader, der burde have fået ham til at udføre et altaneftersyn og dermed opdage de skjulte skader i altanens bærejern.
En afgørelse der kan få stor principiel betydning for ejere og udlejere, da udlejer dermed ikke kan fraskrive sig ansvar, fordi denne var uvidende omkring sine altaners tilstand.
Eksempel på bærejern med nedsat bæreevne.
I Altan.dk har vi udarbejdet et koncept, som vi kalder porteføljetjek. Porteføljetjekket går ud på at vi, sammen med en uvildig betonekspert, gennemgår jeres portefølje af ejendomme med altaner. På baggrund af dette, vil I få et overblik over jeres altaner, hvilken tilstand de er i samt få lavet en vedligeholdelsesplan, så I og jeres lejere kan nyde altanerne med ro i maven.
Hvis du som udlejer, administrator eller i anden egenskab vil høre nærmere om porteføljetjek, eller dykke mere ned i baggrunden for de mange potentielt usikre altaner, kan du besøge altan.dk eller sende en mail på kontakt@altan.dk, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.