Annonce – Dato 9 maj 2019
Cembrits vindspærreplader indgår som en vigtig del af facaden hos Danmarks største modulbygger Scandi Byg. Her er alle byggerier svanemærkede og skal leve op til en af de højeste standarder inden for dansk byggeri.
Nye bygninger opbygget af moduler vinder indpas overalt i dansk byggeri. Den særlige proces, hvor hovedparten af byggeriet finder sted under kontrollerede forhold i tørre og opvarmede haller, har en lang række fordele – ikke mindst bæredygtighedsmæssigt, og her spiller Cembrits vindspærreplader også en fremtrædende rolle.
- Vi anvender Cembrits Windstopper-produkter, fordi de bidrager med en række positive egenskaber til vores byggerier, siger teknisk chef Horst Günther fra Scandi Byg og fortsætter: - Windstopperen har for det første nogle gode fysiske egenskaber. De statiske egenskaber bidrager til stabiliteten af de enkelte moduler, vindspærrepladerne har nogle gode forskydningsegenskaber i forbindelse med befæstelsesmidler, de er diffusionsåbne og har lave tolerancer i forhold til retvinklethed med videre.
Alle bærende konstruktioner i Scandi Bygs byggerier er af træ, og byggeprocessen foregår i modsætning til traditionelle byggeformer som en industriel proces. Derfor stiller Scandi Byg nogle andre krav til byggematerialernes størrelse og beskaffenhed. Eksempelvis leverer Cembrit pladerne skåret på mål, så de er hurtigere at montere med mindre tilskæring og færre samlinger til følge:
- Scandi Byg bygger jo under helt særlige forhold, og det stiller krav til os som leverandører om at nytænke og optimere til industrielt byggeri. Byggeprocessen er langt mere kontrolleret, og håndteringen af produkterne er den fuldstændig samme fra byggeri til byggeri. Her har vi haft et godt samarbejde og opnået nogle ideelle løsninger ikke mindst til gavn for Scandi Bygs slutkunder, forklarer salgsdirektør Karsten Østergaard Larsen fra Cembrit.
Den kontrollerede byggeproces er også en af årsagerne til, at Scandi Byg som den eneste byggevirksomhed i Danmark har en grundlicens til produktion af svanemærkede byggerier fra Miljømærkning Danmark. Et svanemærket byggeri er underlagt strenge krav til både materialer, byggeproces, brugsfase samt affalds- og recirkuleringsfase, og derfor er Karsten Østergaard Larsen særlig stolt over at være eneleverandør af vindspærre-produkter til Scandi Bygs byggerier:
- Det er klart, at det giver os en særlig stolthed, at det er Cembrits logo, der står på de moduler, som sendes ud fra Scandi Bygs produktion. Det er altså noget af det ypperste inden for bæredygtigt byggeri, fortsætter Karsten Østergaard Larsen. Vindspærren udgør det yderste af modulerne, når de indpakket i plastic transporteres fra fabrikken til det nystøbte fundament på byggepladsen. Den yderste facade monteres nemlig ofte først, når alle moduler er samlet, og her har Cembrits Windstopper en anden fordel:
- Cembrits vindspærre kan holde til at være uafdækket i flere måneder, og det er helt afgørende for os, at vi ikke skal pakke modulerne ind i eksempelvis vandtæt plastic, indtil den endelige klimaskærm er monteret, pointerer Horst Günther afslutningsvis.
Cembrit Windstopper er markedets stærkeste vindspærreplade til lette ydervægge. De diffusionsåbne, uorganiske plader i fibercement forhindrer råd og svamp, og tillader samtidig konstruktionen at ånde. De har en eneståendeevne til at modstå fugt og vind og holder konstruktionen sund i selv det mest omskiftelige danske vejr. Cembrit Windstoppers kvalitet er testet af de skandinaviske vejrforhold igennem årtier.
Læs mere om Cembrit Windstopper pladerne HER
Nybygning | Holbæk | 100,0 Mio.Kr
Nybygning af ældre-/plejeboliger i Holbæk med 85 lejligheder . Selve byggerie...
Produkt: Facade
Nybygning | Frederiksberg | 200 mio.kr
Kjøbenhavns Boldklub planlægger opførelse af ny KB Hal Projektet omfa...
Produkt: Vindspærre
Nybygning | Aalborg | 20,0 Mio.Kr.
Nybygning af parkeringshus/kælder i Aalborg på 2 etager . Selve byggeriet er ...
Produkt: Facade
Tilbygning | Silkeborg | 17 Mio.Kr
Tilbygning af idrætshal/gymnastiksal i Silkeborg på 1 etager . Selve byggerie...
Produkt: Facade