Annonce – Dato 28 jan 2022
De energiproducerende solcellefacader på Student Experience Minervahaven i Amsterdam giver bygningen visuel identitet og gør det store volumen menneskeligt.
Foto: Egbert de Boer
Alle paneloverflader er identiske, men på grund af den strukturelle farve, giver den satinerede overflade en stoflig og ikke-blændende facade, hvor det visuelle udtryk er skiftende.
Foto: Egbert de Boer
SolarLab facadeløsninger er lette, ventilerede facader, der består af 4 mm hærdet glas. Dette tillader 90-95% af lyset at passere, mens resten reflekteres tilbage.
Den næsten 3.000 m2 store solcellefacade fra 2020 består af relativt brede paneler, der er individuelt vinklede med varierende højder. Effektiv standardisering af beklædningen i relativt få panelformater sikrer sammen med et fleksibelt montagesystem en holdbar, selvrensende og servicevenlig facadebeklædning.
Arkitekter har ofte fokus på, at facadens arkitektur skal byde på variationer og volumen for at skabe skygger, der gør bygningen visuelt interessant. Solcellefacader fra danske SolarLab skræddersyr derfor panelstørrelser, farver og overflader, samt montage og elektrisk system til hvert byggeri der leveres som en komplet facade pakke. Resultatet er løsninger, som fungerer inden for den enkelte bygnings arkitektoniske udtryk og begrænsninger.
Det har været vigtigt for SolarLab at finde måder, der gør det nemt for arkitekterne at realisere deres idé, så facaden ikke fremstår som en teknisk nødløsning, men som et arkitektonisk aktiv. Projekter rundt om i verden demonstrerer de varierede udtryk, der opstår når SolarLab i tæt samarbejde med arkitekter og bygherrer skræddersyr facader efter kundernes forskellige ønsker og behov.
Det kræver individuelle løsninger at kunne opfylde såvel bygherrens som arkitektens særlige ønsker og samtidig sikre, at energiproduktionen kan indpasses harmonisk i byggeriets formsprog.
Student Experience Minervahaven (SEM) er med arkitektens egne ord: ”En robust byblok, et behageligt boligmiljø og en energimaskine, men frem for alt noget, der samler menneskelige, sociale og urbane kvaliteter”.
Foto: Egbert de Boer
Facadernes elektriske design sikrer gennem monitorering på panelniveau en høj modstandsdygtighed over for skygger fra omgivelserne og eventuelle skader. De stabile elektriske systemer gør, at hele byggeriets mange facader kan udnyttes til energiproduktion.
Når solcellefacaden usynligt integrerer højeffektiv PV-teknologi i den ventilerede letvægtsfacade, producerer bygningens facader egen energi – og dermed frigøres tagarealerne til sociale aktiviteter. På bygningen i Amsterdam forbinder en gangsti haver, sportsfaciliteter, kollektive og private terrasser med hinanden og gør taget til et ekstra socialt rum. Denne tilgang til bæredygtighed blev tildelt BREEAM Excellent-certifikatet, og i øjeblikket er SEM et af de mest bæredygtige studenterkomplekser i Europa.
Solcelle facaderne der produceres i Europa med vedvarende energi, er forberedt til en cirkulær materiale økonomi, og giver en markant reduktion af CO2 aftrykket og mærkbare besparelser på den grønne bundlinje. Den vedligeholdelses frie og holdbare beklædning sikrer gratis elektricitet de næste 50 til 80 år og bidrager derfor til at mindske byggeriets klimapåvirkning, der er en af vor tids største udfordringer.
I samarbejde med bygherrer, arkitekter, investorer og entreprenører, der ser de mange muligheder ved solcellefacader, gennemfører SolarLab nye flotte projekter, som foruden at reducere CO2-udslippet tilfører nye stofligheder og dynamik til arkitekturen.
SolarLab kommer gerne med forslag tidligt i processen, og giver også en økonomisk beregning på solcellefacader der skaber en reel miljøgevinst både i nybyg og ved facaderenoveringer. Kontakt os på info@solarlab.dk eller
på telefon 60178031.
Se mere på www.solarlab.dk, VURB og video ''WINNER BEST SUSTAINABLE STUDENT PROPERTY AWARD 2021''