Annonce – Dato 21 maj 2024
I Green Hills er de 294 lejeboliger indrettet med ABB-Welcome dørtelefoner.
Boligbyggeriet Green Hills i Solrød Strand omfatter 294 lejeboliger, som er udstyret med ABB-Welcome dørtelefoner med video.
Navnet Green Hills er ganske velvalgt til det visionære boligbyggeri, som Balder Danmark A/S har opført i Solrød Strand, da de grønne bakker rejser sig dragende fra jorden mod himlen.
Bogligbyggeriet er indrettet med ABB-Welcome dørtelefoner, som har videofunktion og er udvidet med elektronisk adgangskontrol fra SALTO Systems.
De 294 lejeboliger spænder fra to til seks værelser og varierer i størrelse fra 56 kvm. og over 200 kvm. Men en ting har de alle til fælles: De har en ABB-Welcome svartelefon med videoskærrm, så beboerne kan se, hvem der ringer på gadedøren.
Foruden indbygget kamera er ABB-Welcome dørtelefonerne på gadeniveau udstyret med ekstraudstyr i form af en elektronisk låseløsning fra SALTO Systems. Det drejer sig om en nøglebrik-læser og en læser til trådløs betjening via en app på mobiltelefon.
- Vi har i en årrække samarbejdet med SALTO Systems om en vifte af bagvedliggende låseløsninger, så vi kan tilbyde særlie kundespecifikke konfigurationer. Det fortæller Jesper J. Poulsen, der er salgsingeniør hos ABB, og han tilføjer:
- Det understreger blot, hvor fleksibel og alsidig ABB-Welcome er udover at være en æstetisk flot løsning, der løbende videreudvikles.
Rammerne til dørtelefonsystemet fås med en eller to rækker og plads til hhv. 6, 8 og 10 moduler i dørstationen.
De elegante rammer fås både i aluminium og antracit. Ligeledes fås påbygningsdåser og bagdåser til planforsænkning i sort og lys grå.
Formand Peter Andersen fra Fugmann A/S viser, hvordan gadedøren kan låses op med mobiltelefonen, som man holder op mod ABB's dørtelefon.
ABB-Welcome dørtelefonsystem er kendt for sin enkle installation med 2-leder-busforbindelse, lynhurtig konfiguration og intuitiv betjening.
Det bekræftes af Peter Andersen fra el-installationsvirksomheden Fugmann A/S, der beskæftiger 120 medarbejdere og har udført el-entreprisen på Green Hills. Som formand på entreprisen fik Peter Andersen kun positive reaktioner fra sit team på fem montører:
- De oplevede ingen udfordringer undervejs, og svartelefonerne blev monteret som perler på en snor. Beboerne har tilsyneladende også taget godt imod systemet, ellers skulle vi nok have hørt fra viceværten, siger han med et lille smil på læben.
De første beboere flyttede ind i 2022.