Annonce – Dato 20 maj 2022
ABB’s intelligente DC ladere sikrer, at opladning sker, når strømmen er grøn.
Med henblik på at gøre affaldshåndteringen klimaneutral har Amager Resourcecenter (ARC) indgået en aftale med ABB om at levere 140 opladere til sin flåde af elektriske skraldebiler inden 2024. Ladeinfrastrukturen skal understøtte indsamlingen af affald i København, da kommunen har besluttet at indsamle affald med elektriske skraldebiler. Det sker som et led i deres klimaplan og fokus på grøn omstilling med nul emission.
Overgangen til elektriske skraldebiler vil bidrage til Københavns Kommunes mål om at blive CO2-neutral i 2025. Ordren omfatter styringssoftware, 130 Terra DC wallbox-ladere med en effekt på op til 24 kW og Terra 124 DC-ladere med en effekt på op til 100 kW, som skal oplade affaldsbilerne om natten. De første 30 DC-ladere vil blive installeret i 2022.
Som en væsentlig del af løsningen vil ladestationerne blive styret af ABB Ability™ OPTIMAX®-kontrolsystemet. Et af målene med OPTIMAX er at beskytte de elektriske installationer og samtidig "sprede" opladningen over de perioder af døgnet, hvor der er rigeligt med grøn og billig elektricitet. OPTIMAX vil også være i stand til at genkende hver enkelt skraldebil, så den oplades i overensstemmelse med dens kørselsmønster, uanset hvilket ladestik der anvendes.
"Vi er glade for at kunne støtte ARC og Københavns Kommune i deres grønne omstilling med vores ladeløsninger", siger Lasse Altmann, Head of E-mobility i Danmark og tilføjer: "Skraldebiler udfører vigtige samfundsmæssige opga-ver. Det stiller store krav til kvalitet og driftssikkerhed, og vi er derfor stolte over at have vundet opgaven".
ARC modtager affald fra 640.370 beboere og 68.000 virksomheder i hovedstadsområdet, og en af ARC's vigtigste opgaver er at indsamle borgernes husholdningsaffald til tiden. ARC valgte derfor at udbyde indkøb af ladestationer samt service og vedligeholdelse af hele den ladeinfrastruktur, der understøtter affaldsindsamlingen i København.
"Ladeinfrastruktur er en kompleks størrelse, og hos ARC skal vi være sikre på at holde alle køretøjer i gang, så bor-gerne får hentet deres affald og kan glæde sig over mere støjsvage skraldebiler, som ikke forurener luften i byen“, fortæller Jacob Simonsen, der er direktør for Amager Ressourcecenter.
For mere information er du velkommen til at kontakte: Media Relations Hanne Flyger, Marketing and Communication Manager Tlf. +45 24 45 02 34 Email: hanne.flyger@dk.abb.com
ABB-E-mobility – Leading the future to zero emission mobility
Intelligent styring til opladning af elektriske køretøjer - ABB Ability™ OPTIMAX® for smart charging