Annonce – Dato 16 jun 2022
Reducer energiforbrug samt øg komfort og effektivitet med smart lysstyring.
Lys påvirker vores humør, energiniveau og helbred. Med døgnrytme-lysstyring er det muligt at simulere dagslyset og dermed forbedre både effektiviteten og indeklimaet.
Kontorlokaler er et oplagt sted at indføre døgnrytmelys, da det kan øge medarbejdernes velvære, energiniveau og koncentration. For mere og bedre lys er med til at skærpe sanserne. Lys med høj intensitet kan påvirke den enkeltes evne til at bevare opmærksomheden og tænke kreativt.
- Belysningens niveau reguleres automatisk i forhold til det naturlige dagslys udenfor, så der altid er den optimale belysning overalt. Samtidig ændres lysets farve ved arbejdspladserne henover dagen. Studier viser, at både trivsel og effektivitet stiger, når vi påvirkes af dagslys, og derfor giver det rigtig god mening at efterligne solens rytme indendørs. I praksis betyder det, at når medarbejderne møder ind om morgenen, er lystemperaturen varm og blød. I løbet af formiddagen bliver farvetemperaturen koldere for så igen stille og roligt at blive varmere frem mod fyraften.
Det er bare ét scenarie, som man kan forestille sig, forklarer Rasmus Trolle-Hemmingsen, som er salgs- og marketingchef for Smart Buildings hos ABB.
Han fortæller, at ABB har fokus på sammenhængende lysstyringssystemer til blandt andet kontorbygninger:
- Vores lysstyringssystem er skræddersyet til kontormiljøer, og kan alt det, et moderne lysstyringssystem skal kunne. Ideen er at gøre det nemt for rådgiveren at tænke det ind i projektet og enkelt for installatøren at udføre.
ABB's lysstyringssystem, ABB i-bus, benytter den åbne KNX-protokol, som gør systemet kompatibelt med mange andre udbyderes produkter. Det giver frit valg på alle hylder og stor sikkerhed for endnu mere funktionalitet, innovativt design og spændende muligheder i fremtiden.
- I kontorer og mødelokaler har det vist sig at være mest hensigtsmæssigt, at brugeren selv tænder for lyset, når han eller hun, træder ind i lokalet. På den måde tændes lyset kun, hvis der behov for det. Til gengæld sørger en sensor i loftet for at slukke lyset, hvis den ikke registrerer bevægelse i et vist tidsrum. Tilsvarende sørger automatikken for, at belysningen på gangarealet udenfor lokalet kun dæmpes, men ikke slukkes, så længe det tilstødende lokale er i brug.
Rasmus Trolle-Hemmingsen tilføjer, at scenarierne tilpasses hver enkelt lokale.
- Den manuelle betjening bliver nøje afstemt med den automatiske styring. Der er naturligvis forskel på, hvordan de forskellige lokaler ligger i forhold til hinanden og stedets naturlige lysindfald, og det tager man selvfølgelig hensyn til. Der skal kun være lys, når og hvor det er nødvendigt.
Da ABB's lysstyring, som tidligere nævnt, er baseret på en åben teknologi, er løsningen ”samarbejdsvillig” med andre produkter og systemer. Det betyder, også enkel integration med BMS/CTS-systemer uanset fabrikat - faktisk kan stort set alle de velkendte BMS-systemer hente data direkte fra systemet uden de store krumspring.
Mange systemintegratorer og installatører har allerede et godt kendskab til systemet, og for nye partnere, der ønsker at udvikle deres forretning, tilbyder ABB gerne vejledning eller undervisning i konfigurering og installation af systemerne.
Se video om ABB's lysstyringssystem.