Annonce – Dato 12 mar 2024
Anbefaling: Foreningen skal selv eje installationen uafhængigt af operatør.
Der findes flere ladeoperatører, som tilbyder at levere en komplet ladeløsning og tage sig af service, administration og afregning med brugerne. Ofte er det til en fast, samlet engangspris, så man kender omkostningerne på forhånd. Prisen varierer efter den aftalte bindingsperiode.
En anden løsning er, at foreningen selv ejer installationen. Dermed har man den fulde frihed til blandt andet selv at fastsætte afregningsprisen for brugerne, hvad enten det er foreningens beboere eller deres gæster.
Som ejer af installationen sikrer man sig desuden, at foreningen har den fulde dispositionsret over de fælles parkeringsområder, døgnet rundt, året rundt.
Vælger man selv at eje sin ladeinstallation, kan man stadig overlade den tidskrævende administration til andre. Der findes blandt andet to danske firmaer, Monta og Spirii, der tilbyder en app-løsning, der gør det let for brugeren at afregne direkte og helt automatisk – uden at involvere foreningens kasserer.
Er der strøm nok til rådighed til en ladeløsning? Det spørgsmål stiller mange og med rette, og det hurtige svar er ja. For flere af de nye ladeløsninger er intelligente. Et eksempel er Terra-serien fra ABB. Den er udviklet til at udnytte den energi, som er til rådighed, i stedet for at man skal investere i flere ampere, altså mere strøm.
Nøgleordet er belastningsstyring. Det betyder, at ladeinstallationen tager hensyn til, om der er flere opladere i brug samtidig, eller om ejendommens beboere har mange elektriske apparater tændt. Populært sagt udnytter opladeren de "huller", der er i belastningen. Tilsvarende kan den intelligente ladeinstallation sættes op til at følge elnetselskabernes tidsdifferentierede tariffer.
En ABB-ladestation kan stå som en stand-alone løsning eller fungere sammen i en gruppe. Opstår der i fremtiden et behov for at udbygge den oprindelige ladestation med flere opladere, er det blot at montere det ønskede antal. På et tidspunkt vil man dog ramme en kapacitetsgrænse. Derfor anbefales det, at man allerede ved etableringen af den første ladestation får sin elinstallatør til at trække et kabel, der er gjort klar til fremtidens behov.
Som en del af beslutningsprocessen anbefaler vi, at foreningen kontakter en erfaren elinstallatør. Det kan være den samme, der i forvejen kommer i foreningen og kender ejendommen.
Udover at sikre korrekt installation og overholdelse af regler og standarder, har elinstallatøren også indsigt i markedet og kan vurdere kvaliteten af forskellige producenters produkter. Dette sikrer, at I vælger pålidelige og holdbare ladeløsninger, der passer til jeres behov og budget.